Een anden beskrivelse er en sejltur badet i grønt og blåt neonlys på træer og plasticpalmer langs floderne, med en kulisse af nyopførte pagoder og huse i Ming-dynasti-stil, med masser af nyopførte broer der så lige alle er kopier af vestlige broer... vi har altså genset Golden Gate Bridge fra San Francisco og Triumfbuen fra Paris... og så en motorvej af turister. Ret tacky.
Bjergene her er blevet malet, digtet om mm. ligesom De Gule Bjerge, og på samme måde har partiet også valgt at prioritere området med henblik på turisme. Det besluttede man i 1999, lysene er fra 2001, alt i centrum er byfornyet, pagoder og broer er nybyggede, søer og flode er udgravet og genskabt som de oprindeligt har set ud etc. Man må lade dem, at prioriterer de noget centralt, så sker der noget. OL har vi jo også set, bliver stort med tanke på alt fra stadion til taxichaufførens engelskkundskaber.
Kopierne af broer passer meget godt til kopierne af tasker og andre mærkevarer og af udenlandske firmaers produkter - firmaer, der har etableret produktion i Kina. Der er lang vej igen med copyright. Måske skal forklaringen ses i, hvordan kinesernes malerier og kaligrafi har set ens ud i århundreder - at kopiere store mestre er logisk, træerne og bjergene har jo ikke ændret sig i den tid. Verden er opfundet.
Nicolai og Lærke er begge meget fascinerede af teater og musik og dans. De kan sidde helt stille og koncentrerede længe - og klappe, danse og leve sig ind i det. Musikerne ved et lille teater i Guilin kiggede glade og rørte på Nicolai og Lærke og puffede lidt til hinanden med mellemrum for at de andre også skulle se ungerne. De sad nemlig på foreste række med vores søde guide Lily og var helt opslugte af historien om to elskende, som plukker lotusfrø i søen.
Aftenen i Guilin var dagens ubestridte højdepunkt selv om vi faktisk startede dagen i Hangzhou, kørte ud gennem forstæderne Disney-slotte, fløj i 2 timer og kørte de 28 km fra lufthavnen ind til Guilin gennem det smukke bjerglandskab.
Flyveturen var, som altid OK - Lærke og især Nicolai følger meget med i, hvad vi ser gennem vinduerne. De lavede regneopgaver sammen med Mette, og når Nicolai ikke gad mere, så ville Lærke rigtig gerne lige fortsætte, hvilket hun er ret god til. Men når det så kneb, så ville Nicolai alligevel gerne hjælpe. Så kunne han jo også nøjes med at fortælle, hvordan det skulle gøres... De nåede også både at tegne og se Narniafilm, der var nemlig ingen mad, så vi var godt sultne, da vi ankom trods lidt medbragt frugt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar