Den værste flyrejse, Mette har prøvet er ubetinget rejsen fra Auckland til Fiji 4.1. Det var omtrent 3 timer med turbulens, som kaptajnen sagde så mange gange, at vi ikke længere har tal på dem. Mere end 5 gange blev serveringen indstillet, og stewardesserne fik besked på hurtigst muligt at sætte sig hen og tale seler på. En enkelt gang røg hele bakken med flasker af vognen og smadredes hen af gangen med vin og isterninger overalt. Bedst som det hoppede allermest, lød der en beroligende melding, og Hollywood blockbusteren blev sat igang. Det er det de altid gør i Hollywood film, når flyet er lige ved at styrte ned, og personalet ikke vil bekymre passagererne. Der blev vi såmænd bekymrede.
Måske var det turbolensen, måske manglende trykudligning i kabinen, og måske var der smagsforstærker/det tredje krydderi i den japansk misosuppe, vi lige havde spist... ihvertfald blev Mette for første gang i sit liv virkelig luftsyg og måtte kaste op i de fine hvide poser, der altid er klar til den situation. Med en hovedpine, der føltes, som om hovedet skulle sprænges og tårene løbende ned af kinderne af smerte, kom Mette igennem 3 timers flyvetur og 1 time
igennem bagageudlevering og told. Da det er Mette, der har styr på tolden, ankomstpapirer, pas mm. som familiens bureaukrat, så var vi lidt mindre organiserede, end vi plejede. Den tårnhøje tolder tog det dog med et smil, da Mette præsenterede papirene med krydser i
adskillige felter med varer at deklarere med et blegt smil.
Chaufføren som kørte os til ressortet kørte tilsvarende virkelig pænt indtil Mette livede op igen.
Ankomsten til resortet Tambua Sands Beach Resort Fiji på Coral Coast på hovedøen var til gengæld skøn. Søde smilende mennesker, som alle kom hen og gav hånd og præsenterede sig med fornavn, spurgte til vores navne - og rent faktisk lærte dem. En dejlig stemning. Vi havde
betalt for "ocean view" så Mette forventede at have kig til vandet fra 2. række, men vi fik "beach front" !
Så har vi i hvertfald fået noget virkelig godt ud af kuppet og det faktum, at der er få turister i Fiji lige nu. Aftensmaden bød på frisk fisk og en kvinde fra landsbyen var på besøg med hendes søn og viste, hvordan de laver lerskåle o.lign. traditionelt. Nicolai, Lærke og Mette morede sig. Ungerne prøvede selv og ønskede eller figurer af Mette, som nåede at
få lavet en skildpadde til Lærke og vase til blomster, der kan hænge på væggen til Nicolai - efter nøje instruktion fra ungerne. Dagens dyr blev ressortets kat Simpson, der har opdaget, at den bliver aet ovre hos os - og de mange frøer, der hopper rundt i græsset om aftenen.
Bagefter var vi så fascinerede, at Christian og Mette fortsatte ud og snorkle. Vi hentede søagurker op og rørte ved dem. Både almindelige sorte søstjerner, de enorme franskbrødsagtige og de lange der ligner slanger. Vi så masser af koboltblå søstjerner. Dem måtte vi også prøve at røre, De er så hårde, at det er utroligt, at de er levende dyr og ikke lavet af plastic. En muræne fik vi også set. Det er Snowflake muræner - de er såmænd opkaldt efter deres snefnugformede mønstre. Nicolai og Lærke mener, at det er Skidtslam og Bundslam, navnene på havheksen Ursulas to onde muræner fra filmen om den lille havfrue. Dagens dyr er koralrevets fisk og koraler, så der er mange om at dele titlen.
(fotos fra koralrev kommer p1070162, 168, 169, 170)
