onsdag, januar 10, 2007

Fijis historie

Vi tog en heldagstur til en landsby, hvor de har specialiseret sig i at fortælle om Fijis historie. Nicolai, Lærke og Mette så medicinmanden og hans krigere gå på sten, der var 650-700 grader varme. Noget guderne har givet mændende i nogle bestemte landsbyer på øen Beqa evnen til. Mette tvivlede lidt på, at stenene nu var varme - og ærgrede sig lidt over, at hun havde sagt nej tak, da hun for nogle år siden blev tilbudt at gå på glødende kul. Historierne fra Fijis fortid inkluderede polygami - en rigtig høvding, kriger... har mange koner. Dem stjæler de fra hinanden. Det var årsagen til de fleste krige. Kannibalisme var udbredt, for derved kunne man overtage modstanderens sjæl, styrke, kampteknik mm. Turen bød på en tur ind i tempel og ind hos høvdingen, hvor Lærke og Mette blev tilbudt at blive hans kone, men nu er der vist ikke nogen af dem, der er servicemindede nok til at gide massere hans fødder, når det passer ham, sååååh nej tak. Det hele var selvfølgelig for sjov, men meget illustrativt, og ungerne slugte det hele råt. Heldigvis var der også mere fredelige sysler som det at bygge outrigger kanoerne - katemaraner. De giver altid god genkendelse, fordi vi selv har en katemaran.





Christian nød internetcafeen med dens gode kaffe og fik lagt blogindlæg på. Vi mødtes til frokost og aftensmad og nød køreturen langs kysten med strande, palmer, landsbyer, heste/køer/grise/høns langs vejen og 3-4-5-stjernede resorts ejet af amerikanerne.
Hotellerne skaber arbejdspladser, men da de næsten altid er udenlandsk ejet og importerer rigtig mange luksusvarer, så går hovedparten af indtægten ud af Fiji igen.

Vi nåede at se et flot show med polynesisk dans om aftenen.


Ingen kommentarer: