Vietnam - efterskrift

En pensioneret CIA agents biografi - Richard Holms The American Agent - fik os begge til at stoppe op og se på hinanden engang imellem. Da vi var i Vietnam, så vi et museum for et folk, der hedder/hed Hmongerne. De havde haft de mest spektakulære templer og skulpturer med elefanter og masser af bryster... som en del af deres kultur. Vietnameserne fortalte selv, at de vist nok havde været med til at udrydde dem, næsten ihvertfald, og for længe siden. Hmmm. CIA agenten hjalp på vores historieviden, da han skrev om, hvordan han i 1962-63 var i Laos for CIA for at træne Hmongerne militært. Hmongerne ønskede at kunne forsvare sig selv mod vietcongerne. De var et lille folk, som kom i klemme i storpolitik. På et tidspunkt besluttede
amerikanerne så at trække sig ud... CIA agenterne på stedet var bestemt ikke glade for det, men det er jo en politisk beslutning. Vi måtte altså konstatere, at det ikke var hundrede af år siden, at Hmongerne var kommet på museum, men fra 1960erne over Vietnamkrigen og til idag. Tragisk. Vi tog ikke ud til deres byer, som ellers var mål for dagsture for turisterne, for noget virkede ikke rigtigt på os. Men de billeder vi så, var af en by med templer, der var blevet
forladt og groede til med junger. Den ligenede meget de mayabyer, vi så i Mexico sammen med Birgitte for 6-7 år siden.

Richard Holm vurderede klart, at havde man afskåret Ho Chi Minh Stien, så havde nordvietnam ikke vundet krigen. Det var den primære forsyningslinje til deres tropper, og den var på plads allerede i 1962. Han var med til at overvåge trafikken på ruten. Vietnamesiske
generaler skulle senere have fortalt amerikanske ditto, at uden den, havde de ikke vundet. Hvorfor afskar man den ikke, ja det er jo svært at sige, for man overvejede det allerede dengang, og derfra er der jo nogle år til amerikanerne trak sig ud endelig i 1975. Tankevækkende for os at læse, når vi netop har rejst igennem Vietnam. Vi har set vietcongernes tunneller, set genskabelser af Ho Chi Minh Stien på diverse museer, besøgt Ho Chi Minhs hus etc. Frem for alt har vi set, hvor fattigt landet er, og kan kun tænke, at hvor havde de mange mennesker dog været bedre stillede i dag, hvis de ikke havde været underlagt et kommunistisk system i då mange år. Penge er ikke alt, men de hjælper klart til sund mad, lægehjælp og uddannelse til ens børn for bare at starte med det basale.