Vi fik virkelig smykkeoplevelse for alle pengene. Vi tog imod det internationale ædelstensfirma H. Sterns tilbud om taxi, gaver, rundvisning mm, og fik set de alle de smukke typer ædelstene, som findes i Brasilien, hvor de er, hvordan de slibes, hvilke design de bruger og hvilke Hollywood superstjerner, der har haft deres smykker på på den røde løber. Ædelstenene var naturligvis smukke. Det oldgamle håndværk foregik tilsyneladende stadig med håndkraft ved små borde af foroverbøjede mænd, der enten sleb stenene, lavede guldringene, satte sten i ringene eller sleb det hele til. Smykkedesign'sne med enkelte undtagelser tipoldemoragtige, og/eller sådan at kun de kongelige kan bruge dem i DK. De farvede ædelstene meget ulig enkel skandinavisk design. Men som den søde dame fortalte, så er Brasilien stedet, man køber farvede ædelstene internationalt. Asien stedet for rubiner og safirer og Sydafrika og evt. Europa diamanter. Javel jo, jamen det er jo også almindelige viden... eller.
Lærke synes naturligvis, at vi skulle købe et par af ringene med de lyserøde sten i. Ikke overraskende. Nicolai og Lærke var generelt ret tilfredse med at skulle se diamanter, fordi de indgår som skat i alle vores bøger om drager, skatte mm. + der var flotte hologrammer med diamanter + de fik Lego og Cola + de fik gavepakker med uslebne ædelstene i. Så fik børnene en skat med hjem. Mette fik set ædelstene og talt om familiens guldsmedeforretning og om sit besøg hos H.Stern i Amsterdam.
Christian og Carsten overlevede supersportsligt og bestemte sig for den bedst anbefalede cafe i området (Lonely Planet), hvor vi fik sen sen frokost, men superb mad. Ungerne sad meget voksenagtigt og snakkede på cafeen ved eget bord, og fik både is og lov at vælge blade med robotter og sambapiger, fordi de havde været så tålmodige. Farfar har haft opgavebøger med til dem, som ser rigtig sjove ud. Dejligt. Der blev tid til at lege og læse om aftenen. Nicolai spilede på fløjten fra Chile og Lærke dansede med Hello Kitty tørklædet farfar købte til hende på Copacabana. Skønt.
tirsdag, marts 13, 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar