Her er så varmt i Pantanal. Varmen og fugtigheden slog os i møde i lufthavnen. Naturen er enorme flade marker med enkelte store træer, mest bare græs, men også meget kvæg og heste, enkelte barske klipper med gribbe cirklende over, små landsbyer og virkelig fattigdom med stråhuse langs vejen enkelte steder. De sidste 36 km var af grusvej over minimale og vakkelvårne broer ind over ranchens område. Så kom vi til gengæld også til udpræget luksus. Inger var helt overvældet. Skøn ranch - Refugio Ecologico Caiman. (deres website er vist ret meget nede, så her er et alternativt link) Hermed vores varmeste anbefalinger af et virkelig vidunderligt sted.Pool. Skønne værelser. Borde og stole udendøre til drinks og hygge. Vi nød en af de gode flasker rødvin, vi havde haft med fra Chiles Emiliana vingård - Coyam er hermed anbefalet igen. Nicolai og Lærke lavede teater for Inger. Lærke dansede ballet, mens Nicolai stod for servicen - massage, øl, dameblade, rystede puder. Det er længe siden, farmor Inger er blevet puslet sådan om. Nicolai og Lærkes tango vakte begejstring og beundring. Karate blev det også til. Og en tur i poolen. Skønt.

En hel flok ibislignende vadefugle med lange, smalle buede næb kom og satte sig i massevis i træerne lige over os. 15 minutter efter blev det mørkt, og vi sad udenfor med masser af stearinlys - og myggespray på. Super charmerende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar