Eftermiddagens tre timers ridetur bød straks på en død ko med stor opspilet mave, og kort derfra på et helt træ fyldt med kalkungribbe og andre ådselsædende fugle, der ventede på festmåltidet. Vi holdt pause midtvejs under et træ, hvor der lå skellettet af endnu en ko med skinnet på endnu men ikke en trævl kød. Nicolai og Lærke spekulerede meget over, om den var dræbt og ædt af jaguarerne, som vi lige havde set. Gribbene havde helt sikkert været der, for der var mange sorte fjer på jorden. Et enormt termitbo lige ved siden af tydede på, at termitterne også havde fået deres.
Vi nød ellers endnu en dejlig ridetur. Da lærke blev lidt træt, så travede vi lidt, så hun hoppede op og ned og kluklo. Mette havde ellers været lidt bekymret ved at ride rundt, der hvor vi havde mødt jaguarer to dage før, især da Carol vores cowboy og guide, fortalte, at 2 uger før havde gruppen, der var ude at ride, mødt nogle jaguarer her og havde stået og set på dem i 30-40 min, før de var reddet videre. Utroligt, at hestene ikke var blevet skræmte...nåja og turisterne. Vi mødte intet farligt, og ungerne faldt ikke af deres heste. Tværtimod. De opførte sig igen, som om de var født til hest, og vi nød hestene og naturen. Morfar havde heste som ung, og han kan være stolt af ungernes ridning.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar