søndag, december 31, 2006

Dykning under Blue Maomao Arch - nytår

Poor Knights Island er på listen over de 10 steder, som Jacques Cousteau mente var de bedste dykkersteder i verden. Den vurdering kan Christian ca. bekræfte (30+31.12). 2+2 dyk gav enestående oplevelser.

Dykning gennem en 50 m lang tunnel - Blue Maomao Arch. Tunnellen var fyldt med fisk. Så meget, at man oplevede dem som en hel væg af fisk, man svømmede igennem, mens de høfligt lod en passere forbi. Først svømmede dykkerne under dem og derefter ind igennem "væggen". Undervejs så Christian nudibranches (juletræslignende små søanemoner), sting rays (rokker), muræner, fiskestimer (White Snapper, Blue Maomao og alle dem vi ikke kender) og masser af kelp (tang). Bernies cave var dykning i en grotte, hvor indgangen lå 14 m under havet, derinde kunne man så stige op i grotten, hvor der var luft øverst, så masken kunne tages af og Christian kunne se sig omkring.
En anden grotte var så stor, at de sejlede derind med båden og en japansk ubåd skulle efter sigende have brugt den som skjulested i adskillige uger under WW2. Dykning i verdensklasse. Se evt. disse undervandsbilleder fra stedet og operatøren på http://www.diving.co.nz/

Nicolai og Lærke har leget igennem med julegaverne, tegnet mm. to dage i træk. Nicolai bygger LEGO, så enhver forældre og især ingeniøren er stolt. De har lavet nogle opgavebøger færdigt. Aftalt med Mette hvilke legeting der skal sendes hjem fra NZ, for vi kan ikke slæbe det hele jorden rundt i fly. Der har været tid til at smøre frokost selv - og madder med ost, syltetøj og honning smager nu engang enestående, når man selv har valgt og smurt dem. Nicolai satte bord og stole op og forkælede sin mor - Uhmmm. På vej til mad på lystbådehavnen om aftenen svømmede den lokale kæmperokke forbi os.

Nytårsaften var vi igang med bøffer og rødvin, da nogle kiwier kom forbi med kingfish, de lige selv havde fanget (for anden dag i træk). Vi nød fisken, og især ungerne spiste den så hurtigt, at forældrene måtte skynde sig for at få smagt den. Dagenes dyr er klart: blå maomao og rokke hhv king fish. King Fish har vi nu fået af hende som sashimi, marineret, grillet. røget... skønt. Vi blev inviteret til barbeque og drinks hos dem, hvor vi grinede nogle timer, inden vi vaklede i seng. Sjovt og udpræget kiwi.

lørdag, december 30, 2006

BBQ

Mad ifølge kiwierne er mest noget med barbeque med store bøffer af lammekød og oksekød og så fisk. Det er langt billigere end i DK og virkelig godt. Vin er de faktisk også overraskende gode til. Så vi har nydt maden, nydt at få røget tun, masser af frisk fisk, og især gode oste igen efter asien, hvor mælk og ost ikke er noget de lokale spiser og derfor heller ikke er noget at komme efter, selv om de virkelig prøver velment. Tilsvarende med frisk juice, utroligt nok, hvor kiwierne har Charlies, der virkelig blot er helt friskpresset juice, super godt og helt enkelt. Vi har fundet økologisk mad igen... stort. Supermarkederne her minder os om USA (og måske Bilka, vi ved det ikke helt). De er enorme. Udvalget er enormt. Pakkerne er enorme. Dem der køber ind er enormt store. Vi har ladet os friste til at smage popcorn med chokoladesmag, popcorn med tre farver, popcorn med karamelsmag, rocky-road chokolade med vingummi, skumfiduser og peanuts i, pavlovakage der er blød og ultrasød marengs (nationalkagen) og et utal af variationer af slik. Honning er et kapitel for sig selv. Der er små udsalg med honning overalt langs vejene. Det er hyggeligt, og vi har nydt de forskellige slags og stemningen.

torsdag, december 28, 2006

Auckland - 1/3 af befolkningen

Auckland er dynamisk og minder os om København med dens havneområde med lækre lejligheder, cafeer og sejlskibe. Der er rent, kunst i gaderne, gode forretninger mm. 1/3 af befolkningen bor her - resten ser det som alt hvad der ikke er NZ. En masse unge asiater (især sydkoreanere og japanere) blander sig med folk med stamtræ fra Polynesien og England. Kritiske røster beklager, at asiaterne holder sig for sig selv, fremfor at integrere sig. Det virker nu fint - og der er god og billig sushi og asiatiske foodcourts med billig mad i larmende omgivelser.
Vi forsvandt i en boghandel og dukkede først op timer senere med masser af bøger til alle fire. Nicolai købte en ridderbog for sine lommepenge. Den er virkelig gennemført med instruktion i, hvordan man bliver en ridder, symboler i våbenskjolde, våbentyper etc. Christian og Mette fandt alt fra faglitteratur til begge, managementlitt., arkitektur, Ringenes Herres locations overalt i NZ, chilenske og brasilianske forfattere og skønlitteratur.

New Zealænderne er stolte af tårnet, der er 328 m højt, og dermed det højeste på den sydlige halvkugle - og ikke mindst højere end det højeste i Australien. Vi tog en tur op til udsigten over byen, seje vinduer i gulvet i elevatoren og på observationsdækket, så man kunne stå på udsigten og fornemme højden. Ungerne hoppede frygtløst rundt på plasticglasgulvene.




Marinaer gav den velkendte - hmmm her kunne vi godt bo oplevelse. Den store katemaran gav den ligeså velkendte - hmm den ville vi gerne sejle med oplevelse. Om vi lige flytter til Auckland engang, tror vi nu ikke, selvom her er skøønt, men ambassade er her jo ikke. Katemaranen derimod skal vi nok komme afsted med.

onsdag, december 27, 2006

Coromandel

En smuk tur fra Hahei til Auckland på Coromandel halvøen (26.12). Morgenmad med udsigt over Hahei strand, hvor vi fejrede jul og over Cathedral Cliffs. Dagens dyr blev den søde fugl Yellow Hammer.



Frokost på stranden

Nicolai har stadig helt styr på mobilhomet, som han er meget glad for. Fremme på campingpladsen tager han en tur op på taget.

mandag, december 25, 2006

Kiwier

New Zealaenderne kalder sig kiwier. Efter sigende skulle det vaere gået til på denne måde.

De har kiwifuglen. De har i mange år haft en skocreme, der hedder kiwi efter fuglen - et velkendt mareridt for de fleste der har været værnepligtige i DK. Den er åbentbart saerligt god, for når new zealaenderne drog i krig i europa og andre steder i verden, så tog de deres skocreme med sig. De fortalte entusiastisk om skocremen til de europæiske og amerikanske soldater, som begyndte at kalde new zealandske soldater for kiwier. Da soldaterne vendte hjem igen, så synes befolkningen, at når de nu er stolte af soldaterne, så maå det soldaterne bliver kaldt vaere et hæderstegn. Derfor begyndte de at kalde sig selv kiwier. Først senere besluttede nogle kiwier at markedsføre et kinesisk stikkelsbær i hele verden. Det kinesiske stikkelsbær havde ikke solgt særligt godt tidligere, men der var muligheder i det. Det blev markedsfoert under navnet kiwi. I dag er kiwifrugten verdenskendt / mere end skocremen og vel også mere end det faktum, at befolkningen kalder sig kiwier.

Jul på stranden med delfiner

25. december. De lokales børn åbner gaver. Vi fik korn af de new zealandske naboer i går, så Rudolf og julemandens andre rensdyr kunne finde vores mobilhome. Sødt. Nicolai og Lærke gik straks igang med at lege med alt det nye legetøj. Nicolai og Christian samlede LEGO Bionicle borg i timevis.

Om eftermiddagen tog vi på stranden. Hot Water Beach. Varme kilder - hot springs - løber fra klipperne af 2 årer under sandet og ud i havet. Ved at grave i sandet netop der ved ebbe, kan man sidde i virkelig varme bassiner oppe på stranden. Vi gravede en masse i sandet. Nød det varme vand. Begejstredes over delfinerne, der sprang rundt og legede med surferne 15-20 m fra stranden. Så på pukeko-fuglen der spiste muslinger i vandkanten. Christian fik snorklet blandt store fisk i de store bølger - vi fik bagefter at vide, at det er NZs næstfarligste strand pga. understrømmen...


Frederiksen-klanens udsendte, Mette, fik dokumenteret betydningen af tætte familierelationer og jul, da vi fik en julehilsen fra Anny 24.12 Anny havde skrevet første del af hilsenen, hvorefter oldemor Minna havde ringet og fortalt, at hun lige havde talt med Mette. Det flettede Anny så ind i sin hilsen, inden hun skrev resten. Det var lidt sjovt og dejligt. Mette sørgede for, at vi fik ringet hjem fra 24.12 om aftenen, om natten og igen 25.12 om morgenen - vi var 12 timer forud for Danmark, så ved at komme ud af fjerene og ringe hjem om morgenen, så kunne bedsteforældrene og moster Lene få en hilsen juleaften. Oldemødrene fik vi også ringet til. Onkel Palle fik Mette også snakket med. Meget dejligt.



søndag, december 24, 2006

Jul i jordbærsæsonen

Man kan sagtens være i julestemning, selvom det er jordbær-sæson! Friske jordbær, abrikoser, svenske brunkager (smager fuldstændig som danske), ingefærkager... hmmm. Vores menu var et fint eksempel på mixet af dansk og bare os. Lillejuleaften fik vi risengrød med sukkerkanel og smørklat til tonerne af dansk julekalenders nissebanden med "det er risengrød". Den 24. var morgenmad med frugt og god ost udendørs, julefrokost med teriakimarineret sirloinsteak, blommesalat og tomat-koriandersalat og ris a la mande med både kirsebær og karamelsovs... og så gaver.






Nicolai og Lærke pakkede gaver op fra kl 14 - 22. Nicolai var fuldstændig opslugt af maorivåben, LEGO bionicle borg og LEGO ridderborg, robotdinosaur og opgavebøger. Lærke brugte 1/2 time på tegnepladen fra vennerne, 1-11/2 på Sofie Fehår påklædningsdukker fra moster Lene og oldemor Minna og timevis på Barbiedukkerne fra 12 dansende prinsesser fra mormor og morfar. Der gik 8 timer, før Lærke pakkede den sidste gave op. Skønt at have tid til det. Nicolai og Christian samlede LEGO i timevis. Vi sluttede af med at se Barbiefilm.







Carl Vilhelm, Johan Emil, Viktor og Frederik havde sendt tegneplader og julenåle. Nålene med julemand og juletræ fik de straks på og gik også straks igang med at tegne. William havde desværre fået sin hilsen retur, men vi mailer da heldigvis blot i stedet for! Nicolai og Lærke har fået de dejligste julehilsner fra Karla, Nicolais kæreste, og Anton, som er blevet storebror. Inger Marie og Nienke har været ude og se dinosaurer, efter at de har set billederne fra Sydney, hvor Nicolai og Lærke står inde i en model af et tyrannusauruskranie. Dejligt. Amalie skal være storesøster. Alle tre kusiner har det godt. Vi har sådan nydt alle julehilsnerne fra venner, både voksne og børn.

Naboerne på pladsen er fra FRB...800 m i luftlinje... lille verden. Vi fik et glas rødvin med Sissel og Peter, mens Cecilie, Amalie og Lærke snakkede Little Pony, Barbie og maleri. Meget søde! Vi besøgte dem igen den 25. om morgenen til kaffe, pandekager og leg med tvillingernes julegaver, der heldigvis var Barbieslot og Little Pony blomsterhus... og dejligt fascinerende! De voksne nød samtalen og udsigten og ungerne legen.

Stranden fik vi også besøgt. Gravet huller, bygget sandslot og soppet. Gyngerne i kæmpetræet er seje og udsigten fra både dem og mobilhomet fantastisk. Hmmm. Dagens dyr blev campingpladsens vagtelfamilie.



fredag, december 22, 2006

Kiwier og fluefiskeri

Kiwifugle er nu pudsige. I dag fik vi endelig rigtigt set dem. Ikke bare to i mørke mellem buskene i Te Puie, men 45 min guidet tur med alt fra æg til fugle. Æggene er så store som muligt, for at ungerne hurtigt kan klare sig selv. Faktisk så store, at det svarer til, at
vi skulle føde unger på størrelse med et 3-årigt barn... Mette så på Lærke og så med respekt og vantro på kiwifuglene. Kun 1 ud af 20 unger bliver voksne pga possumer, hunde, katte og en slags mink. Vi så rugemaskiner til æggene, en unge der var under 1 dag gammel, en 2 dage gammel unge, en tre uger gammel unge... søde og lidt forpjuskede og fuldstændig som de voksne. 3 voksne kiwier gik, løb og hoppede på deres 2 stærke ben rundt i hver deres indhegning i mørke med lidt "månelys". Vi kom med på dagens sidste tur kl 16, så inden vi gik,
blev kiwierne fodret og lyset tændt. Derefter skyndte fuglene sig ind i hver deres hus og gik i seng. Det er nataktive dyr, så i Rainbow Springs har de byttet om på fuglenes nat og dag, så vi andre har en chance for at se dem aktive. Ungerne insistererede som altid på at få oversat hvert et ord og var meget interesserede. De har tegnet kiwier, som vi har hængt op, og vi har tre kiwifigurer fra julesokken, som de leger flittigt med. Vores guide Dion var herlig og en stor fan af Danmark. Han havde danske forfædre plus maori plus... og vi fik en god snak og har lovet ham en kop kaffe, når det lykkes ham at komme til DK.

Rainbow Springs i Rotoroa modtager æg fra naturen, befrugter dem og plejer ungerne, så de kan sættes ud i naturen igen. Det er privatejet og modtager ikke offentlig støtte - noget vi nu har hørt mange steder, hvor vi som danskere forventede offentlig støtte, for arbejdet eller naturen har udpræget national betydning. Det er jo herligt, at private gør indsatsen alligevel, men omfanget er så oftet ret begrænset, lidt tilfældigt udvalgt og indsatsen besluttes dermed
også privat - lidt usikkert. Landet er vist også fattigere, end vi har haft indtryk af. Dem vi har mødt, som kender landet bedre, fortæller at indtægter på 40-50.000 kr årligt er almindelige. Nok er prisniveauet lavere, men ikke så meget lavere. Barselsorlover sparer man op til på en hel anden måde end i DK, har vi også fået at vide.

Nicolai og Christian tog ned til floden for at fiske. De lånte en fiskestang på campingpladsen, købte en flue og tog afsted efter aftensmaden. De kom hjem to timer senere... med en flaske mælk. Ikke desto mindre var Nicolai helt høj af oplevelsen. Han genfortalte hele turen, medbragte grene som altid og blomster til Mette. De havde set en flot solnedgang, havde hygget sig og havde fisket.

Det meste af dagen havde vi bare været i vores mobilhome. Fået alle raske. Leget med figurer. Set Den lille havdrue, som Lærke havde fået af julemanden og Barbiefilmen 12 dansende prinsesser, som har fået hende til brændede at ønske sig Genevieve og Derek i julegave. Nicolai så både Sværdet i Stenen og Jerngiganten i går samt et par film med Mette, så Lærke fik uden vrøvl lov at vælge i dag. Julemusikken spillede i baggrunden, mens der blev leget med figurer,
raket, kiwier og juletræ.