lørdag, september 23, 2006

Den ydmyge administrators have

Med en administrator eller embedsmand i familien måtte vi jo derind... ydmyg eller ej. Suzhou er kendt for dens smukke haver. De er ikke store. men de er lavet meget intensivt med søer, gange, broer, pavillioner, bambus, bonsai træer, og lotuser, stenformationer mm. Haven var smuk, og vi nød den.

Børnene købte hvert et blad med opgaver og hhv. Disneyprinsesser og robotter. Dem tog de frem, hver gang vi holdt pause, så det gjorde vi tit.

Byen kaldes Østens Venedig med dens mange kanaler med små broer over. Det er også hyggeligt, og vi tog en dejlig fredfyldt tur i en lille overdækket gondol. Børnene kaldte Ni Hau (hej) til de lokale på land, hvilket alle besvarede med smil, vink og Ni hau.

Vi spiste på en hyggelig lokal restaurant på en bro over en af kanalerne, hvor alt var på kinesisk. Vi hilste på en sød familie med en 3-årig dreng og pegede, at vi gerne ville have det samme som dem. Om aftenen spiser vi på vores luksushotel her i byen, for maden er perfekt, personalet vildt søde, og ungerne gratis. Her er fin have med vandfald, guldfisk, pavilioner etc. + lækre møbler og gode film på HBO.

Ingen kommentarer: