

Dykning gennem en 50 m lang tunnel - Blue Maomao Arch. Tunnellen var fyldt med fisk. Så meget, at man oplevede dem som en hel væg af fisk, man svømmede igennem, mens de høfligt lod en passere forbi. Først svømmede dykkerne under dem og derefter ind igennem "væggen".


Nicolai og Lærke har leget igennem med julegaverne, tegnet mm. to dage i træk. Nicolai bygger LEGO, så enhver forældre og især ingeniøren er stolt. De har lavet nogle opgavebøger færdigt. Aftalt med Mette hvilke legeting der skal sendes hjem fra NZ, for vi kan ikke slæbe det hele jorden rundt i fly. Der har været tid til at smøre frokost selv - og madder med ost, syltetøj og honning smager nu engang enestående, når man selv har valgt og smurt dem. Nicolai satte bord og stole op og forkælede sin mor - Uhmmm. På vej til mad på lystbådehavnen om aftenen svømmede den lokale kæmperokke forbi os.
Nytårsaften var vi igang med bøffer og rødvin, da nogle kiwier kom forbi med kingfish, de lige selv havde fanget (for anden dag i træk). Vi nød fisken, og især ungerne spiste den så hurtigt, at forældrene måtte skynde sig for at få smagt den. Dagenes dyr er klart: blå maomao og rokke hhv king fish. King Fish har vi nu fået af hende som sashimi, marineret, grillet. røget... skønt. Vi blev inviteret til barbeque og drinks hos dem, hvor vi grinede nogle timer, inden vi vaklede i seng. Sjovt og udpræget kiwi.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar