Nicolai og Lærke klatrede op i appelsintræerne og plukkede frugter. De var solmodne, drev af saft, og vi nød dem. Vi hilste på campingpladsens lamaer og får. Ingen af dem var dog helt vilde med at blive fodret med græs, så vi gik over til hestene hos naboen. De var super søde, og især Nicolai har snakket en del om heste og hilst på nogle stykker den sidste uge - og Lærke måtte bare ind og ride. Vi fik en hyggelig eftermiddag med Brian, der havde hestene, og Nicolai og Lærke fik hver en ridetur på en stor dejlig brun hest på nogle og tyve år. Inden da havde de også fået en tur i hestevogn efter en af hans brygheste. Vi fik en hyggelig snak med Brian, som også tog en masse billeder af os alle fire. Et par timer inden da, havde vi mødt Brian hos de lokale trækunstnere, som vist lever mest af de donationer turister giver, når vi har været inde og se deres værksteder og maoritræudskæringer.
En af dem havde skåret en fantastisk komfortabel gyngestol i valnøddetræ ... den var lige sagen ... og med sådan en i huset vil man altid have en god undskyldning for ikke at lave andet end at sidde og slappe af ;-) ... møbler, omend fristende, passer dog ikke lige i rejsebagagen.
Brian tog nogle fotos af os foran ørnen, som Nicolai synes var den sejeste, men har er ikke lige typer, der sælger vildt, så vi fandt ikke ud af, at det var ham vi skulle snakke med om hestene før nogle timer senere. Vi nåede derfor også en vandretur i Abel Tasman nationalparken og en frokost på den lokale cafe. Tidevandet skaber et utroligt stort område med vadehavslignende sand og strå. Skibene er bygget, så de kan stå på bunden, mens der er ebbe. Spændende. Ellers nød vi hyggen hos gamle Macdonald, som gik rundt og hyggede om os.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar