Nicolai pumpede vand op af en gammel vandpumpe med stor entusiasme. En hel skoleklasse på udflugt klædt ud som skuespillerne fra Det lille hus på prærien gjorde skolen spændende.
Vi kørte med det gamle tog og var inde og se damplokomotivet med kul og ild og det hele. Det kørte hen til en station, hvor vi vaskede guld - denne gang under instruktion
fra en, der rent faktisk kunne det. Vi har to små flasker med guldstøv i med hjem. Dejligt. Ungerne mindedes igen Legoland.
Bedst som vi troede, at en kiwifugl kom hen til os, fik vi at vide, at det ikke var en kiwi men en waki... tjahh den ligner en kiwi for os og bogstaverne er da næsten de samme. Så den og den store due Kereruen blev dagens nye dyr. Kereruen er en stor endemisk due, der kan blive en halv meter, er truet fordi de små pungdyr possumerne æder dens æg, og så er den central i NZ i forhold til at sprede frøene fra de høje træer, Det gynger også noget i træerne, når de tunge fugle lander. Det er blevet en selvfølge for os, at vi også så ørne, heste, får og køer igen i dag.
Vi kørte fra Franz Joseph Ggletsher til Shantytown og videre ud til South Beach. Dejlig tur med bjerge, strand og regnskov og små vindblæste byer. Campingpladsen er hyggelig, lige ned til stranden, hvor Christian fandt et stort stykke jade til Mette. Populært!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar