Gletchere og en grøn kea

Enorme gletshere er altså fascinerende. Vi vandrede ind til to - Fox Gletsher (opkaldt efter premierminister William Fox) og Franz Joseph Gletsheren (opkaldt efter den østrig-ungarkse kejser). Ved Fox var vi helt inde og røre ved isen. Det var sjovt og naturligvis koldt. Vi måtte vandre over en masse små vandløb på vejen. Der var masser af stenskred, og enorme sten som isen har flyttet, og floder med smeltevand. Nicolai og Lærke fik virkelig lært noget om naturens kræfter. De fandt vandrepinde, som absolut gav Lærke flere kræfter til at gå selv laangt.

De to gletshere går helt ned i regnskoven. Det er spændende, for det er slet ikke det samme klima, vi tænker på, når vi tænker hhv. is og regnskov.

Fuglelivet var imponerende. Nogle sorte fugle sang lige ved siden af os i skovbunden, og en grøn kea spiste frø fra en rød blomstergren lige ved siden af os.

Vi vandrede et stykke sammen med en sød familie fra Fiji, som advarede os lidt om det kup alle forventer snart kommer på Fiji, men sagde samtidig, at de ikke regner med, at det vil påvirke turistområderne overhovedet. "Det er der jo ingen af partnerne, som har interesse i" (for det ville jo skade landets økonomi meget". Vi har fulgt med i pressen, og det virker fredeligt og sikkert nok.
Generalen, som de regner med, vil lede kuppet, har lige været i NZs hovedstad, Wellington, til barnedåb for hans barnebarn. Det kan man da kalde at have styr på sine prioriteter. Vi mærkede heller ikke noget til det kup, som lige havde fundet sted i Thailand, da vi var der. Vi tog et par koreanske piger op på vej ind til den ene gletscher, det var også ret hyggeligt. Mette kunne fortælle om de to koreanske film af en internationalt anerkendt sydkoreansk instruktør,
som hun havde set i biografen for et år siden, ... men ham havde de nu aldrig hørt om. Nicolai og Lærle fik brugt alle deres engelske ord, og pigerne fotograferede grinende ungerne.

Udsigten til bjerget Mount Cook er imponerende. Sikke et bjerg. Sneklædt top. Vi fik en fin udsigt ved at køre ad en lille grusvej igennem en flok køer og forbi både ørne, blå-sorte-røde fugle og en flot hvid hest, som vi lige måtte give lidt græs.