Evita

Don't Cry for me Argentina... Madonna og Hollywood var ikke populære i Argentina, da de indspillede muscicalen om Evita. Vi synes nu godt om filmen, og den gjorde os nysgerrige efter at lære mere om personen Eva Peron, født Duarte. Især Mette er altid interesset i stærke kvinder, der har kæmpet for kvinders valgret olign. Derfor startede vi med at besøge museet om hende.
Nicolai og Lærke skulle også vide, hvorfor Evita var interessant. Det var hun, fordi hun var en superheltepige, som gjorde en masse for de fattigste i samfundet. Lidt som Robin Hood tog hun fra de rige og gav til de fattige. Hun oprettede skoler til børn, der ellers ikke ville komme i skole, og på museet var der såmænd også en sej gocart, hendes fond havde foræret til en børneinstitution. Det meget fine tøj gjorde hende samtidig til en slags prinsesse.

Forældrene var mere overraskede over, at Eva Duarte blev født i 1919, blev stjerne i radio mm, blev gift med officeren Juan Peron og kort efter præsidentfrue. Hun fortsatte med at arbejde intensivt for de svage i samfundet og hendes mands og hendes karriere. Resultaterne omkring kvinders valgret, samt hendes funds arbejde var imponerende, især fordi hun døde allerede som 33 årig, tilsyneladende af kræft. Hun var en kontroversiel skikkelse, og hendes lig var bortført i 17 år efter hendes død, ligesom museet først er åbnet for ganske nylig.
På en halvdagstur med guide rundt i byen dagen efter fik vi set den lyserøde regeringsbygning, hvor hun talte til folket fra balkonen på Plaza Maya, Luna Station hvor hun mødte Juan Peron og monumentet for hende foran nationalbiblioteket.

Kirkegården i bydelen Recoleta, hvor hun er begravet på familien Duartes familiegravsted, er noget helt særligt med engle, store marmor-huse med kister og ovenlysvinduer - for meget, respektfuldt, uhyggeligt, smukt.