tirsdag, februar 20, 2007

San(d) Pedro de Atacama

San Pedro de Atacama er en hyggelig lille by i ca 2500 m's højde. Det var herfra, vi tog ud til geyserne, saltørkenen og månelandskaberne. Der var mange turister, og overraskende mange rastata-typer med tøj som på den danske venstrefløj mixet med middelklassens tyske pensionister og en gruppe brasilianske BMW-entusiaster på motorcykler. Byen er hyggelig med lave hvide og rødlige jordfarvede huse, den obligatoriske hvide kirke og et grønt torv.


Vi nød byen, de hyggelige små spisesteder med dejlig mad - og masser af gode grøntsagsretter til de mange unge udenlandske vegetarer - Todos Naturales er intet mindre end en genial (og billig) restaurant. Musik med panfløjte. Selv den kølige swimmingpool, hvor der ikke skulle mange baner til at trætte i den tynde luft. Nicolai og Lærke lokkede Christian med, de er blevet så glade for og gode til at svømme efter al træningen i pools og Stillehavet.

Ingen kommentarer: