Valparaiso by blev etableret i midten af 1500-tallet af Pedro de Valdivia. Det blev Santiagos havneby allerede fra starten af spaniernes kolonialisering. Hertil kom spanske skibe med forsyninger, nye borgere mm. Da Pedro de Valdivia manglede penge til at overbevise andre spaniere om, hvor rigt og godt der var i Chile, spurgte han, hvilke familier der gerne ville hjem til Spanien igen. 20 sagde ja, samlede alle deres værdier i skibet, der skulle sejle dem hjem, og deltog i den fest, Pedro som leder af kolonien holdt for dem. Mens alle festede, sejlede Pedro afsted med skibet og alle deres værdier. Det lykkedes ham at komme tilbage med midler og mennesker, men er nok ikke lige anbefalelsesværdigt som ny metode for Told og Skat. Mette fortsatte fortællingen om Pedro og Ines Suarez for børnene.
Byen er endnu et sted, hvor digteren Pablo Neruda har boet. Endnu en skøn udsigt, indretning som et skib og med masser af samlinger. Kaktussen i haven havde et væld af de kaktusfrugter, vi har spist.
Vi kørte ned gennem de stejle gader. Langs havnen. Op langs bjergsiderne, hvor husene ligger med dødsforagt på de stejle skrænter. Husene er fulde af farver. Mange af dem er små og fattige. Men alle har stort set en utroligt smuk udsigt over byen og stillehavet. Langs havnen så vi pelikanerne fiske. Vi så et stort område med hvide huse i flere etager og rækkevis af dem. Det var ikke boliger opdagede vi så. Bygningerne var fyldt med hvadratiske plader med navnetræk - det var kirkegården. En stor flok grønne papegøjer boede derinde og i buskende langs kysten lige overfor. De var fulde af farver og liv og sjov. Det samme var stranden ved siden af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar