Stillehavskysten er skøn. Varm og barsk på samme tid. Smukke hvide strande med en kraftig brænding, som betyder, at de mange på stranden står ret tæt på land og plasker i bølgerne i brændingen. Strandene er fulde af farvestrålende parasoller. Den varme tørre luft, og de mange der ikke har råd til at rejse udenlands, gør strandene ekstra populære.
Vi besøgte den lille by Isla Negra, fordi digteren Pablo Neruda havde et skønt hus her. Endnu engang lod vi os fascinere af hans indretning, der understreger udsigten over havet og husets placering lige ned til strand og hav. Lys og udsigt fra alle rummene. Samlinger af gallionsfigurer, navigationsinstrumenter, konkylier mm. Et skrivebord lavet af et stykke drivtømmer. En lille båd udenfor huset, som han brugte til at sidde og tage et glas med venner i... han var nemlig bange for havet og havde aldrig været ude og sejle i båden! Det var næsten for meget for Christian - at have en båd og så ikke sejle i den. Vi mødte et dansk par og deres søn fra Maribo. Import af medicinaludstyr og vin - og da DK ikke er så stor, så havde vi naturligvis fælles bekendte. Som så ofte var det en god og positiv oplevelse at møde danskere på rejsen. Vi nød ellers dagen, spiste den lækreste fisk, nød lokal vin, og kørte igennem en lang række små kystbyer, inden vi vendte næsen mod Santiago igen.
Pelikanerne fløj i flokke og i V-formation over vandet. Det havde vi aldrig set før. Flot.
På vejen hjem stoppede vi ved en argentinsk restaurant. Der var simpelthen en legeplads i haven bagved. Nicolai legede med en chilensk pige Sofie, mens vi spiste, og hjalp hende med at klatre op af rutchebanen mm, og var på alle måder den fødte gentleman. Det sydlandske blod i Sofi fornægtede sig nu ikke. Når han gjorde noget galt, såsom tabte hende pladask på maven i forsøget på at løfte hende op på en høj gynge, så spankulerede hun fornærmet rundt lidt foran ham, indtil han havde sagt undskyld længe nok. Så tøede hun op, og han kunne igen lokke hende med til påfund. Hun blev så glad for ham, at hun fik ejerfornemmelser, for da Lærke vågnede og ville være med i legen, så smed Sofi simpelthen Lærke ud at legehuset 2 gange! Så fandt de to søskende dog benene igen, Nicolai holdt nu fast i sin kæreste i DK, men hende vidste Sofi heldigvis ikke noget om.
Vi besøgte den lille by Isla Negra, fordi digteren Pablo Neruda havde et skønt hus her. Endnu engang lod vi os fascinere af hans indretning, der understreger udsigten over havet og husets placering lige ned til strand og hav. Lys og udsigt fra alle rummene. Samlinger af gallionsfigurer, navigationsinstrumenter, konkylier mm. Et skrivebord lavet af et stykke drivtømmer. En lille båd udenfor huset, som han brugte til at sidde og tage et glas med venner i... han var nemlig bange for havet og havde aldrig været ude og sejle i båden! Det var næsten for meget for Christian - at have en båd og så ikke sejle i den. Vi mødte et dansk par og deres søn fra Maribo. Import af medicinaludstyr og vin - og da DK ikke er så stor, så havde vi naturligvis fælles bekendte. Som så ofte var det en god og positiv oplevelse at møde danskere på rejsen. Vi nød ellers dagen, spiste den lækreste fisk, nød lokal vin, og kørte igennem en lang række små kystbyer, inden vi vendte næsen mod Santiago igen.
Pelikanerne fløj i flokke og i V-formation over vandet. Det havde vi aldrig set før. Flot.
På vejen hjem stoppede vi ved en argentinsk restaurant. Der var simpelthen en legeplads i haven bagved. Nicolai legede med en chilensk pige Sofie, mens vi spiste, og hjalp hende med at klatre op af rutchebanen mm, og var på alle måder den fødte gentleman. Det sydlandske blod i Sofi fornægtede sig nu ikke. Når han gjorde noget galt, såsom tabte hende pladask på maven i forsøget på at løfte hende op på en høj gynge, så spankulerede hun fornærmet rundt lidt foran ham, indtil han havde sagt undskyld længe nok. Så tøede hun op, og han kunne igen lokke hende med til påfund. Hun blev så glad for ham, at hun fik ejerfornemmelser, for da Lærke vågnede og ville være med i legen, så smed Sofi simpelthen Lærke ud at legehuset 2 gange! Så fandt de to søskende dog benene igen, Nicolai holdt nu fast i sin kæreste i DK, men hende vidste Sofi heldigvis ikke noget om.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar