Nicolai og Lærke er optagede af superhelte. De leger med superhelte som Buzz Lightyear, Ninja Turtles og Power Rangers. De ser Power Rangers på TV, der har en hel kanal Jetix, der ikke viser andet. Star Wars på Game Boy. Lego Bionicle og Knights (riddere). Bøger om riddere og drager. For de indviede skal man ikke lade sig narre af Barbiehistorierne - her er Barbie (som Rapunzel etc), hhv. Elina i Mermadia absolut også helte. De fortsætter historierne og legene fra gang til gang, så de nu er lange og komplicerede. De er gode til at lege, hvor vi nu er - taxi, hotel, museum, park... - Kunst og historie på museer mm. bliver til historier og blandes ind i legene.
Den lokale superhelt i fodbold er fortsat Maradonna. Vi må erkende, at de øvrige de nævner som internationalt kendte ikke lige ringer en klokke hos os. Det siger givet mere om os end om dem. Maradonna var fra bydelen La Boca. Det var og er et fattigt kvarter. Dengang flyttede immigranter fra Italien og Spanien ind her, byggede huse af bølgeblik og malede det i stærke farver. Det er i dag blevet lidt en af turistfælde med en kort vej i stærke farver og tango til turisterne. Man skal ikke langt derfra, før husene ikke længere er så festligt malede og folk lever i slum under motorvejsbroerne. Det er dog fortsat hjemmebane for et af landets to største fodboldhold med et enormt stadion og en meget engageret fanskare.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar