lørdag, marts 17, 2007

Atomkraftværk i regnskoven

Tidligt op og sydpå i bil langs kysten mod byen Parati. Bjergene og regnskoven går helt ned til strandene. I bugterne ligger små byer med hvide strande foran. Nationalparken og den atlantiske regnskov dækker bjergene. I en bugt ser vi pludselig atomkraftværket. Nationalparken er buffer, hvis der skulle ske et uheld, så det forhåbentlig ikke går ud over millionbefolkningerne i Rio og Sao Paolo - eller biodiversiteten i den atlantiske regnskov... Vi er nu ellers alle tre imponerede af brasiliansk energipolitik, fordi de har brugt alternativer til benzin og diesel siden oliekrisen sidst i 1970erne. Alle biler kan køre på flere brændstofformer, Feks ethanol, biodiesel og naturgas. Den amerikanske præsident, George Bush, lavede en samarbejdsaftale med Brasilien på området, da han besøgte landet i sidste uge.

Når Nicolai og Lærke helst vil blive på hotellet og lege hele dagen, så siger de, at de gerne vil HOLDE FRI. Farfar Carsten griner meget af udtrykket!.

Tidligt op. 4-5 timer i en minibus. Vi var ret møre, da vi endelig nåede frem til den lille by Paraty, Vi nåede dog at vandre byen rundt og betragte havnen. Atomkraftværket kunne også ses fra byen, når man lige var opmærksom på det.

Ingen kommentarer: