torsdag, marts 01, 2007

Med Aerolinas Arrghentinas til Ushaia

Hvor mange undskyldninger kan man nå at blive præsenteret for mens flyselskabet forsøger at få flyveren i luften:
- flyveren er for tung - vi har fået for meget bagage med
- risiko for kastevinde på landingsbanen
- overisningfare
- problemer i kontroltårnet
- torden- og lynvejr på ubestemt tid
- regnvejr
- hele lufthavnen er lukket på ubestemt tid og ingen ved hvorfor
... 5 timer forsinket og halvvejs ud af startbanen, med næsehjulet i luften.... breeeeeems, tilbage igen til start (nej det er ikke Ludo det her, men alligevel...)
Ud af flyveren incl. håndbagage, værsgo her er frokost-vouchers så i kan få lidt mad mens i venter. 150 mennesker i kø, de 10 forreste når at få mad og så kommer boarding kaldet igen - til den samme flyver, med de samme pladser.

Nej-nej, det er skam ikke manuskriptet til en katastrofefilm eller uddrag fra Vakse Viggo - tilsyneladende nærmere en beskrivelse af dagligdagen for indenrigsflyvning i Argentina. Vi havde det nu ret sjovt med stewardesserne.
Heldigvis ankom vi i god behold til Ushuaia til vores hotel Tolkeyen (http://www.tolkeyenhotel.com) omend godt sultne og 8 timer forsinket.
Den lokale specialitet er King Crab - eller Centolla som den hedder på spansk - i et utal af variationer og til absolut overkommelige priser. Dejligt - det var absolut dagens lyspunkt ved ankomsten til hotellet ud over at vi havde et par skønne værelser med en super udsigt over Beagle kanalen - dvs. grænsen Chile/Argentia - og Chiles sneklædte bjerge. På plænen ud til kanalen er der konstant falke og havfugle at kigge på mens man læser en bog og leger.

Ingen kommentarer: