lørdag, marts 24, 2007

Velkommen til farmor Inger

Hvor var det dejligt at se farmor Inger - kone, mor, svigermor og farmor i denne sammenhæng. Carsten hentede i lufthavnen efter en 36 timers tur, som forløb glat og kun med 20 minutters forsinkelse på sidste etape. Mette og Christian syntes nu, det var vel rigeligt, at de første 7 timer af rejsen var i DK! Inger havde haft en fin tur, havde fået sovet og mødt nogle søde og spændende medrejsende. Hun ankom glad og frisk og med en hel kuffert fuld af overraskelser. En ren skattekiste, som vi alle nød godt af. Fra opgavebøger, over aviser og ugeblade til whisky. Dejligt.Nicolai og Lærke modtog Inger med knus og rigtig rigtig mange historier om oplevelserne i fugleparken. Hun sluttede dagen af med at læse højt. Lærke faldt i søvn efter nogle kapitler Troldepus, mens Nicolai stornød at have farmor og farfar helt for sig selv bagefter. Nicolai lagde ud med, at fortælle Inger, at hun gerne måtte sove inde hos ham og farfar! Det kunne han faktisk rigtig godt tænke sig, at hun gjorde. Som sagt så gjort, for det kunne farmor jo ikke modstå.

Inger fik set vandfaldet ved Iguassu på en kort gåtur, og vi spiste frokost lige ovenfor. Nicolai og Lærke fortalte stedkendt Inger om alle de sommerfugle, der kom hen til en der. De satte sig også på hatte, tøj, arme mm., så Lærke glemte helt at få dessert, for hun samlede sommerfugle og gik rundt med dem på hænderne. Nicolai havde sin seje koralslangebamse med. Han har ønsket sig en slange længe, for vennen Carl Vilhelm har en, der er rigtig sej. Nu havde vi så ligefrem mødt en koralslange, så Nicolai fik sine forældre overtalt til at han måtte købe sådan en for sine lommepenge fra mormor og morfar. Han har ikke ladt den ude af syne et øjeblik siden.


Selv de frække næsebjørne var parat til at lave ballede i haven så snart Inger ankom, så hun - og os andre - fik grinet godt af, hvordan de klatrede op i palmerne for at spise frugter, og for at smide frugter ned til vennerne på græsset nedenunder. Denne gang skulle den ene også lige tjekke Mettes rygsæk, men nu havde vi lært ikke at tage sukkerstads med.

Ingen kommentarer: