torsdag, marts 15, 2007

Blomster i regnskoven

Vauw, hvor er her fascinerende. Især med en biolog som Andre som guide. Han har fire bøger med med dyr og planter, hvor han har sat ring om alle dem, vi kan møde her.

Havens sejeste plante er den, hvor fluen kravler ned i posen. En masse hår forhindrer den i at komme ud, før den har drysset pollenstøv af vingerne og dermed bestøvet blomsten. Andre tog en blomst ned, og åbnede posen, så v kunne se de små bitte fluer kravle ud. Nicolai legede videre et stykke tid efter selv, for det var da bare for interessant.




Udsigten ind over de regnskovsklædte bjerge er smuk. Blandt det grønne skille to træsorter sig ud. En smuk gul og en smuk lilla. De lyser op. De gule er især højere end de omkringsstående træer. Træet med de lilla og hvide blomster er det mest funktionelle, vi nogensinde har set. Blomster der er fulde af nektar er hvide, mens de blomster der er bestøvede og dermed tømt for nektar er lille. Derved kan bierne flyve direkte til de hvide blomster, hvilket er godt for både bierne og blomsterne :-)


Ingen kommentarer: