fredag, marts 16, 2007

Leg i vandfald og skovens frugter

I vandet ved vandfaldet i regnskoven. Dejligt. Koldt og friskt. Eksotisk. Vi nød at soppe i floden ved et vandfald i den atlantiske regnskov. Carsten, Christian og Mette sad længe på stenene og nød lyden fra vandfaldet, regnskoven, børnene og dyrene.


Inka-frugt, eller noget i den stil, Så vidt vi forstod, så var den bananlignende frugt i familie med bønner. Den plejer at være sød og meget afholdt af skovens dyr bl.a. aberne, som spiser det hvide frugtkød mellem de sorte kerner. Nicolai og Lærke smagte på den Andre havde fundet, sammen med ham. Den var nu ikke så spændende - lige knap moden nok, så de smed kernene ind i regnskoven, så de kunne spire op igen. Andre gjorde en fantastisk indsats, for at børnene også fik gode opleverlser, og så var han rigtig entusiastisk omkring biologien. Så han gik rundt med en båndoptager med fuglelyde. Vi så nu flere sommerfugle end fugle, for med 6 mennesker og 3 hunde var vi ikke lydløse. Andre har også troligt reddet sommerfugle og kolibrier ud i haven igen, efter at de havde forvildet sig ind til os på pousadaen. Han fortalte om de forskellige spiselige planter og blade i regnskoven - og anbefalede venligt at man lod guiden smage på tingene først og så lige ventede lidt... ;-) Og så som en sidste test lige det gode gamle trick med at tage lidt af frugten/bladet/barken og lægge det ind bag ved underlæben for at mærke om det svier/rødmer eller giver en ubehagelig reaktion.
Næsten alle planter hvis blade har en struktur med planteskelet hele vejen rundt et par milimeter fra kanten er spiselige på forskellige måder - frugter eller blade f.eks. knust/presset, kogt, eller som salat osv.

Ingen kommentarer: